Nyt medlem i MT Højgaards bestyrelse

16. marts 2017


Den ordinære generalforsamling i MT Højgaard A/S har i dag valgt Anders Heine Jensen som nyt medlem af bestyrelsen.

Vil du vide mere?
kontakt os

Han afløser Niels Lykke Graugaard, der fratræder på grund af alder. Bestyrelsen takker Niels Lykke Graugaard for hans indsats gennem 5 år som næstformand.

Anders Heine Jensen var indstillet af MT Højgaard-koncernens to ejere, Højgaard Holding A/S (54%) og Monberg & Thorsen A/S (46%).

Anders Heine Jensen er født den 9. maj 1964. Anders Heine Jensen har siden 2011 været administrerende direktør i Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S (BWSC) og har tidligere været ansat hos DONG Energy og A.P. Møller-Mærsk. Anders Heine Jensen er bestyrelsesmedlem i Haldor Topsøe A/S og DI Energi samt medlem af DI’s Internationale Markedsudvalg. Anders Heine Jensen er maskiningeniør fra DTU og har desuden en HD(U) fra CBS. Hans særlige kompetencer er infrastrukturprojekter, ledelse, strategi og projektfinansiering samt solid erfaring fra energi- og entreprenørvirksomheder.

Bestyrelsen består herefter af følgende seks generalforsamlingsvalgte medlemmer:

  • Søren Bjerre-Nielsen (formand)
  • Anders Heine Jensen (næstformand)
  • Carsten Bjerg
  • Pernille Fabricius
  • Ole Røsdahl
  • Christine Thorsen

Hertil kommer de tre medarbejdervalgte medlemmer:

  • Irene Chabior
  • Vinnie Sunke Heimann
  • Hans-Henrik H. Hansen
Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies