MT Højgaard overdrager kontrakt vedrørende Metro Cityringen

23. juni 2017


Copenhagen Metro Team I/S (CMT) og MT Højgaard A/S har indgået en endelig aftale om overdragelse af kontrakten vedrørende apteringsarbejdet på 17 stationer på Metro Cityringen. Aftalen er indgået i mindelighed mellem de to parter og medfører, at CMT overtager MT Højgaards kontrakt.

Vil du vide mere?
Kontakt os

CMT vil integrere MT Højgaards arbejde og øvrige relaterede arbejder for at sikre den bedst mulige koordinering mellem CMT’s eget arbejde på linjen med apteringen af stationerne.

- Vi gik ind i en dialog med CMT for at finde en fremtidssikker løsning for færdiggørelsen af apteringsarbejdet. Det har været en lang og vanskelig proces, som har krævet en stor indsats fra alle parter. I MT Højgaard er vi tilfredse med at have fundet en fælles løsning, der sikrer den nødvendige fremdrift for Metro Cityringen. Det er en løsning, som vi gerne medvirker til, siger koncerndirektør Jesper Nordby fra MT Højgaard.

Parterne har aftalt ikke at offentliggøre vilkårene i aftalen.

Afklaringen eliminerer usikkerheden vedrørende apteringsarbejdet i forventningerne til 2017 (jf. MTH GROUPs delårsrapport for første kvartal 2017), og aftalen fremrykker et dækningsbidrag for kontrakten, men ændrer ikke forventningerne for 2017 om en omsætning omkring 7,2 mia. kr. og et resultat af primær drift (EBIT) i niveauet 150-200 mio. kr.

Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies