MT Højgaard skal opføre skole og multihal i Norge

18. februar 2013


Projektet til i alt ca. 300 mio. kr. skal stå klar til skolestart i 2015.

Vil du vide mere?
kontakt os

Undervisningsbygg Oslo KF har i dag offentliggjort, at MT Højgaard er valgt som totalentreprenør til opførelsen af en ny skole og en tilhørende multihal på Teglværksgrunden i den nordøstlige del af Oslo.

Projektet har en værdi af ca. 300 mio. kr. og omfatter opførelsen af en ny skole med multihal for ca. 800 elever fra 1. til 10. klasse. Skolen opføres i fem etager – fire til undervisning og administration og en til tekniske faciliteter. Skolen indrettes med fleksible vægge, som giver mulighed for nem sammenlægning og inddeling af undervisningslokalerne. Multihallen opføres i to etager med tekniske faciliteter på taget. Samlet bygningsareal er 11.500 m2. Projektet omfatter også indretning af udendørsarealer på i alt 15.300 m2 med legeplads, boldbaner og grønne områder.

Projektet er en del af en større byudviklingsplan for området, der også omfatter opførelse af 5.000-7.000 nye boliger og udbygning af både den sociale og fysiske infrastruktur.

- Vi er stolte over at være valgt i konkurrencen med en række andre bydende og ser frem til at arbejde sammen med Undervisningsbygg om dette spændende projekt, siger daglig leder Karen Cecilie B. Møller, der er ansvarlig for MT Højgaards kontor i Norge.

Kontrakten for projektet ventes underskrevet snarest efter, at de sædvanlige udbudsaktiviteter er tilendebragt. Aftalen forventes at have positiv betydning for MT Højgaards omsætning og resultat i opførelsesperioden. Den giver imidlertid ikke anledning til at ændre de tidligere offentliggjorte forventninger til den økonomiske udvikling i 2013.

Fakta om projektet

  • Bygherre: Undervisningsbygg Oslo KF
  • Arkitekt: L2 Arkitekter AS (ARK) 
Til toppen

Denne side gør brug af cookies. Ved at browse videre accepterer du brugen af dette Læs mere om cookies